Om os

Hvorfor FYNJA? 

Vi er vokset op med Fyn omkring os - og vi synes, der mangler noget. 

Noget, der tager den fynske identitet og gør den relevant for vores generation. 

Vi laver ikke tøj, der bare siger 

"I <3 Fyn” 

Vi vil skabe tøj, der siger: 

“Jeg kommer herfra - og det vil jeg gerne vise.” 

FYNJA handler om at gøre det lokale til noget, man har lyst til at identificere sig med. 

Vores vision er at gøre Fyn til mere end bare et sted på landkortet. Gennem streetwear vil vi skabe en moderne måde at udtrykke fynsk identitet på og vise Fyn fra et nyt perspektiv. 

Vi vil skabe designs, som lokale kan se sig selv i – og som samtidig kan få andre til at tænke: 

“Okay… Fyn er faktisk retti fin.”

Fire mennesker. Ét projekt. Én ø. 

Vi er forskellige, men vi deler en fascination af det samme: 

Fyn. 

FYNJA er startet som et studieprojekt, men vores ambition rækker længere end det. 

Vi vil skabe et brand, der kan vokse sammen med fællesskabet omkring det. 

Et brand med plads til humor, lokale referencer, nye fortolkninger og masser af fynsk stolthed. 

For Fyn er fin. 

Og det er vi ikke bange for at sige. 

FYNJA 

Fynsk i hjertet. Moderne i udtrykket. 

Mød holdet bag FYNJA 

Vi er fire studerende på UCL, der læser E-handel. Tre af os er vokset op på Fyn og så har vi hijacket én fra Sjælland. 

Det fungerer indtil videre meget godt. 

Peter - Fynbo siden dag ét 

Peter er født og opvokset i en lille landsby på Fyn. Så langt ude, at FynBus nærmest kun vidste, at han eksisterede i weekenden. I dag er han rykket ind til Odense centrum – men det fynske sidder stadig fast. Peter er en af dem, der kan tale om Fyn, som om det er en selvfølge, at alle forstår, hvad han mener. 

Camilla - Bliver på Fyn 

Camilla er også opvokset på Fyn, i en mindre forstad lidt uden for Odense. I dag er hun flyttet ind til centrum – og hun har ingen umiddelbare planer om at forlade Fyn. Helt enkelt, Hvorfor skulle hun det?  

For Camilla handler FYNJA om den følelse, man får, når man er et sted, der føles som hjemme. Og Fyn har altid været det.  

Nicolai - Tilflytteren 

Nicolai er vores eneste tilflytter. Han er kommet hele vejen fra Sjælland til Fyn – og indtil videre går det faktisk meget godt. Han spiller en masse fodbold, ser også fodbold en gang imellem og er stadig i gang med at vurdere, om OB egentlig kan noget. Der er dog allerede bestilt en spillertrøje.Så vi tager det som et godt tegn. Fynbo på prøve. 

Mette - EOAO og en garderobe lidt over normalen

Mette er opvokset på Nordfyn og er ligesom resten af holdet endt i den fynske købstad Odense. Hun er fynbo helt ind til benet og har en stor kærlighed til tøj, og med over 1.000 stykker tøj kan selvfølgelig huske, hvor det hele er fra. Hun er vores tredje 100% fynbo og lever selvfølgelig efter sloganet EOAO!